Hjemmesiden anvender cookies
Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies
Indkøbskurv
0 vare(r) i kurven
I alt:0,00 DKK
Vis indkøbskurven
Find produkt
 

PRESSEMEDDELELSER
 

SJEB overtager Biledgaard Profil i Horsens og indtager dermed det jyske marked

Biledgaard Profil i Horsens er blevet overtaget af SJEB, som først er fremmest er et kendt navn på Sjælland, hvor de netop har åbnet deres femte afdeling. De to virksomheder deler mange fælles værdier, og afgående ejer og direktør Kenn Nordahl er meget tilfreds med opkøbet. Ikke mindst på kundernes og medarbejdernes vegne.

Efter mere end to årtier med salg af arbejdstøj og firmabeklædning, er Biledgaard Profil blevet overtaget af sjællandske SJEB (Sjællands Erhvervsbeklædning), som siden deres opstart i 2008 har gjort det til deres kerneforretning at levere arbejds- og profiltøj med et kompromisløst fokus på kundeservice.


SJEB har i mange år været placeret i Rønnede, Køge og Vordingborg. Sidste år åbnede de derudover en stor afdeling i Brøndby og tidligere i denne måned, slog de så dørene op til deres femte afdeling på Sjælland, nemlig i Hillerød.


Opkøbet af Biledgaard Profil i Horsens bliver startskuddet til at entrere det jyske marked. Det gør samtidig SJEB til en af de største leverandører i branchen, og er helt i tråd med en klar vækststrategi om at dække hele Danmark. En strategi, som er grundlagt på et ufravigeligt fokus på kundeservice og medarbejdertrivsel.


”Vores altoverskyggende ambition hver eneste dag, er at være tilgængelige, og give vores kunder den bedst mulige oplevelse. Vi glæder os meget til at tilbyde kunderne i Jylland den samme gode oplevelse, når de skal købe arbejds- og profiltøj samt sikkerhedsudstyr”, fortæller partner i SJEB Martin Mayland Olsen.



Alt under et tag

SJEB ejes af fætrene Allan Mayland Olsen og Martin Mayland Olsen. Sammen med et team af dedikerede medarbejdere, leverer de erhvervsbeklædning til det professionelle marked, og gør det så overbevisende, fordi de fuldstændig kompromisløst sætter kundens oplevelse og medarbejdernes trivsel over alt andet.


For alle SJEBs afdelinger og deres online handel, gælder, at kunderne har landets bredeste udvalg af arbejdstøj, sikkerhedssko og profilbeklædning. Det letter ekspeditionen og sikrer høj kvalitet i leverancerne, og det samme kan kunderne i Horsens og omegn forvente.


”Arbejdstøj og sikkerhedssko er et vigtigt værktøj i kundernes dagligdag, men det er ikke ensbetydende med, at det er noget, de gider at bøvle for meget med. Det skal bare virke og være nemt at have med at gøre. Hos SJEB strækker vi os langt for at imødekomme kundernes ønsker, og nu glæder vi os til at komme tættere på eksisterende kunder og også møde nye kunder i det jyske,” siger Martin Mayland Olsen.


Fælles værdier

Biledgaard Profil i Horsens har skabt en succesfuld forretning med en flot vækst gennem de seneste år og beskæftiger i alt 15 medarbejdere. Men det faktum, at de to virksomheder deler værdisæt, har vægtet højt i beslutningen for begge parter i forhandlingerne. Afgående direktør og indehaver Kenn Nordahl er oprigtigt tilfreds med, at det er SJEB, der overtager forretningen og mener, at det sikrer en god fremtid for både medarbejdere og kunder.


”Biledgaard Profil er først og fremmest en familievirksomhed, og det har alle dage præget kulturen i huset. Vi tager godt hånd om vores medarbejdere, for glade medarbejdere yder den bedst mulige kundeservice, og vi har aldrig haft lyst til at levere andet”, siger Kenn Nordahl.


Om valget af SJEB siger han: ”SJEB er en virksomhed, jeg selv ville være stolt af at være en del af. De har præcis den begejstring for god kundeservice, som er afgørende for de gode og langvarige kunderelationer, der skal til for at bygge og udvikle en sund forretning. Jeg er oprigtig glad for at kunne overdrage kunder og medarbejdere til så fornuftige folk.”


Biledgaard Profil overdrages og skifter således navn til SJEB pr. 15-11-2022. Kunder og venner af huset kan se frem til en stor åbningsfest på adressen, med masser af skarpe tilbud og en mulighed for at hilse på de nye ejere.


For yderligere informationer står vi gerne til rådighed:


Martin Mayland Olsen – Partner, SJEB
M: mmo@sjeb.dk
T: 20 99 78 81

Allan Mayland Olsen – Partner, SJEB
M: amo@sjeb.dk
T: 23 70 33 10

Kenn Nordahl – Ejer/Direktør, Biledgaard Profil ApS
M: kna@bprofil.dk
T: 20 12 41 24

 

I Hillerød åbner SJEB nu sin 5. afdeling på Sjælland




SJEB åbner sin 5. afdeling på Sjælland. Udvidelsen sker med en ubøjelig ambition om fortsat at levere den bedste kundeoplevelse i branchen for erhvervsbeklædning og om at udvide markedspotentialet.



Med afsæt i en sund forretningsudvikling på Sjælland og i hovedstadsområdet gennem 10 år etablerer Sjællands Erhvervsbeklædning (SJEB) sig nu i Hillerød. Det sker i uge 45, hvor dørene bliver slået op til en ny afdeling på Askvang 3.
Den nye afdeling er med til at understrege SJEB´s strategi om at forene den digitale købsoplevelse med den fysiske tilstedeværelse. Dette skal sikre at kunderne kan træffe de rigtige valg og få den bedste rådgivning og service, når de vælger mellem de stærkeste brands indenfor arbejdstøj, sikkerhedssko, profilbeklædning og sportstøj.


”Det er et vigtigt element i vores strategi at være til stede, hvor kunderne er. Det er sådan, vi yder den bedste kundeservice og sikrer, at vores kunder bliver udstyret med det rette arbejdstøj til opgaven,” fortæller partner i SJEB Martin Mayland Olsen.
Den nye afdeling i Hillerød er den 5. af sin slags på Sjælland, hvor SJEB allerede er repræsenteret i Rønnede, Køge, Vordingborg og Brøndby. For alle afdelinger gælder, at SJEB er specialiseret indenfor arbejdstøj og profilbeklædning og har alt under ét tag.


”Arbejdstøj og sikkerhedssko er et vigtigt element i kundernes dagligdag, men vi hører også, at det skal være nemt at have med at gøre. Vi strækker os derfor langt for at imødekomme kundernes ønsker, og nu glæder vi os til at komme tættere på eksisterende og nye kunder i Nordsjælland,” siger Martin Mayland Olsen.



 
Nye kræfter til Hillerød

Det er Ebbe Thorn, som skal stå for den daglige drift af afdelingen i Hillerød. Han er uddannet salgsassistent fra SJEB´s interne akademi i Rønnede og har koncentreret sin uddannelse om salg og service. Med udgangspunkt i den nye Business Partner-strategi bliver Ebbe Thorn partner i afdelingen i Hillerød.


”Jeg har altid interesseret mig for salg og iværksætteri og har nydt mine hidtidige roller som salgstrainee og sælger hos SJEB. Her mærker man virkelig kærligheden til kunden, og jeg er stolt af, at jeg nu kan bidrage til at udbrede den gode forretning i et nyt og spændende område som Hillerød,” fortæller den 23-årige Ebbe Thorn, som flytter fra Sydsjælland til Hillerød for at varetage sin nye rolle.
SJEB har allerede godt fat i de nordsjællandske kunder og er en aktiv del af området, bl.a. som medlem af Hillerød Fodbold og det erhvervsnetværk, som er tilknyttet hertil.


Afdelingen åbner på Askvang 3 i Hillerød torsdag den 10. november kl. 07.00.


Om SJEB:

Sjællands Erhvervsbeklædning (SJEB) blev etableret i 2008 af fætrene Allan og Martin Mayland Olsen. Virksomheden tilbyder alt indenfor arbejdstøj, profiltøj og sikkerhedsfodtøj samt sportstøj til firmaer og klubber.
Hovedsædet er i Rønnede, med afdelinger i Vordingborg, Køge og Brøndby samt nu Hillerød.
SJEB har eget trykkeri og broderiafdeling, og beskæftiger i alt 50 medarbejdere.


For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Martin Mayland Olsen
Sjællands Erhvervsbeklædning A/S
T: 20 99 78 81
M: mmo@sjeb.dk


Design af Bewise